Generation Tux

Generation Tux øger sit varemærkes synlighed, samtidig med at de hjælper kunder med at finde det perfekte jakkesæt.

Da Generation Tux opdagede, at deres showrooms ikke var i Apple Kort, begyndte selskabet, der specialiserer sig i formel beklædning, at registrere sine butikslokaliteter i Apple Business Connect. Løsningen viste sig at være som skræddersyet: Allerede i den første måned oplevede Generation Tux øjeblikkelig interaktion med deres stedkort – herunder telefonopkald, anmodninger om rutevejledning til showrooms og generel kontakt med kunder.

34 %

stigning i Kort-interaktioner efter registrering i Apple Business Connect.

72 %

stigning i antallet af anmodninger om rutevejledning til showrooms i Kort efter registrering i Apple Business Connect.

34 %

stigning i telefonopkald til fysiske lokaliteter i Kort efter registrering i Apple Business Connect.

Generation Tux, som i 2014 blev grundlagt af George Zimmer, havde for nylig udvidet sin onlineudlejningsforretning til også at omfatte showrooms i Chicago, Columbus og Dallas. Disse tre byer står for en stor del af selskabets omsætning, og showroomene blev åbnet for at give kunderne mulighed for at se Generation Tux' premium-kollektion og få eksklusiv adgang til stilrådgivning. Håbet var, at hvis kunderne kunne se og prøve et jakkesæt i virkeligheden, ville de føle sig mere trygge ved at leje et, hvilket ville give Generation Tux mulighed for at konvertere onlinekundeemner til salg.

“Den største udfordring ved at være online er, at nogle kunder stadig ønsker den fysiske butiksoplevelse, når de skal vælge tøj til vigtige begivenheder som f.eks. deres bryllupsdag,” siger Roshana Pourvakil, marketingchef hos Generation Tux. “Vi vil gerne sikre, at de føler sig trygge i deres valg af jakkesæt, ved at lade dem se materialerne og snakke med vores stylister.”

“Vores vækststrategi understregede vigtigheden af at åbne showrooms, så vi kunne møde kunderne fysisk og levere en førsteklasses oplevelse, der kombinerer avanceret teknologi med personlig service.”

Roshana Pourvakil,
marketingchef hos Generation Tux

Generation Tux opdagede, at deres showrooms ikke var søgbare for iOS-brugere i Kort og i hele Apple-økosystemet. Derfor registrerede selskabet sig i Apple Business Connect og udviklede en smart strategi med fremhævelser for deres tre lokaliteter med henblik på at nå ud til nye kunder. De besluttede også at fokusere deres indsats på at øge trafikken i løbet af 3. og 4. kvartal – det perfekte tidspunkt til at nå ud til kunder, der har brug for jakkesæt og smokinger til efterårsbryllupper.

Selskabet tilføjede også en Bestil-knap på sine stedkort, da det ifølge Pourvakil er “den vigtigste handling, Generation Tux ønsker, at folk foretager”.

Efter blot en måned med Apple Business Connect oplevede selskabets tre showrooms en stigning i antallet af anmodninger om rutevejledning, telefonopkald og klik på webstedet. Med andre ord var Apple Business Connect som skræddersyet til Generation Tux’ behov.

Data leveret af kunden. Apple har ikke været involveret i indsamlingen eller analysen af de rapporterede data.

Flere historier som denne.