KFC UK
Apple Business Connect hjælper KFC UK med at nå ud til unge kunder der, hvor de befinder sig: på deres telefoner.
Da KFC UK ville øge opmærksomheden blandt mobilfokuserede Gen Z-kunder, brugte de Apple Business Connect til at fremhæve særlige kampagner og priser og opdatere butiksoplysninger. Indsatsen førte til øget interaktion med selskabets lokaliteter i Storbritannien og Irland.
140 %
KFC UK ved, at deres kunder er aktive på mobilen – og at 65 procent af dem udelukkende bruger Apple-enheder. Derfor henvendte selskabet sig til Apple Business Connect via sin API-partner, Uberall, for at øge opmærksomheden omkring sine mere end 1.000 lokaliteter i Storbritannien og Irland.
“Som varemærke fokuserer vi på at nå ud til unge målgrupper som f.eks. Generation Z,” sagde Jaime Arribas, Senior Marketing Technology Manager hos KFC UK & Ireland. “Og vi ønskede at levere en enestående brugeroplevelse og give Apple-brugere de mest opdaterede oplysninger.”
I efteråret 2023 registrerede selskabet sine lokaliteter i Apple Business Connect, hvilket gav KFC UK mulighed for at administrere sine registreringer i Kort og fremhæve særlige kampagner.
“Opsætningen var let og problemfri. Det tog to uger fra start til slut, og den support, vi fik fra Apple-teamet, var helt fantastisk.”
Da opsætningen var færdig, opdaterede KFC UK sine stedkort på Uberall-platformen for alle lokaliteter, hvilket sikrede, at kunderne nemt kunne få adgang til opdaterede åbningstider og rutevejledninger. “Det er vigtigt for os, at vores stedkort er nyttige og ser godt ud,” sagde Arribas. “Og det er en vigtig del af vores strategi for lokalitetsstyring at give Apple-brugere de mest præcise oplysninger.”
Selskabet brugte også fremhævelsesfunktionen til at sætte fokus på særlige tidsbegrænsede kampagner – f.eks. den populære KFC Zinger Duo Deal – og sørgede for, at priserne var nemme at få øje på. Arribas tilføjede, at de hver måned kigger på indsigter fra kundernes interaktioner med deres stedkort i Kort for at holde øje med, hvordan det går.
Indtil videre har resultaterne været værd at fejre: Siden september 2023 har KFC UK oplevet en stigning på 140 procent i antallet af tryk på tværs af sine næsten 1.100 lokaliteter.
Data leveret af kunden. Apple har ikke været involveret i indsamlingen eller analysen af de rapporterede data.